Gigis 100 problemer
11 år
"Har du et problem?!" - "Nej bror, jeg har 100!" Problemer er der nok af for Hassan og de andre shababs, der bor i byen Blokhavn. Hver eneste dag løber de ind i store udfordringer, der bl.a. består af kærestesorger, metrobøder, konflikter med farlige bander og lukningstruede pizzeriaer. Selv når det ser allermest sort ud, gør de deres bedste for at løse problemerne sammen. Det går dog sjældent efter planen.
Drengene er på vej til svømmeundervisning, da Manny fortæller om et hemmeligt kighul i svømmehallen, hvor man kan se ind til pigernes omklædningsrum. Det lyder næsten for godt til at være sandt. Udløber: 29. jun 2026
Davito skal være alene hjemme, fordi hans forældre skal i biografen. Forældrene beordrer ham til at passe godt på hjemmet og ikke invitere gæster forbi. Davito tager ordren meget alvorligt... Lige indtil Ali ringer. Udløber: 29. jun 2026
Da Manny skal tage metroen hjem, opdager han pludseligt at han ikke har penge på sit rejsekort. Han orker ikke at gå hele vejen hjem og vælger derfor at køre på røven. Men hvad nu hvis der kommer kontrollører? Udløber: 29. jun 2026
Abdi er træt af at være flaskedreng i det lokale supermarked. Hans chef lover at forfremme ham til vareopfylder, på én betingelse: At han fanger tyven, der stjæler pant fra supermarkedet. Abdi har nu en klar mission. Udløber: 29. jun 2026
Ali og Davito er på dobbeltdate med Yasmina og Tine. Til deres store irritation bliver daten konstant afbrudt af pigernes charmerende ekskærester. Ali og Davito nægter dog at lade ekskæresterne ødelægge daten. Udløber: 29. jun 2026
Ali har vennerne på besøg til Champions League-aften. Lige inden kampstart sker det værst tænkelige. En person er logget ind på Alis streamingtjeneste, og de kan derfor ikke se kampen. Hvem har stjålet Alis login? Udløber: 29. jun 2026
- Kanal
- P3
- Kategori
- Fiktionsserie, Humor/satire